能爱的时候我们却不敢了。我记得小时候男生女生都叫好朋友，我记得小时候老

能爱的时候我们却不敢了。
我记得小时候男生女生都叫好朋友，

我记得小时候老师让我们手牵手是为了安全，

我记得小时候每天都做着一夜长大的美梦，

发下来的课本会一天两天就翻完，

然后每天期待日子过得快一点再快一点，

用铅笔写字的时候想要用钢笔，

用钢笔的时候想要用圆珠笔，

老师，科学家，医生，我们有大同小异的梦想，

那时候，长大就是换了新的课本，新的教室，

从哪一天起，不再想读完语文书上的每一篇课文，

从哪一天起，男生跟女生会被起哄地推到一起，

从哪一天起，父母告诉我们好好学习才是对的，

而那种对于某个人的萌动，是错的，

才明白，哦，这就是小时候想要的长大，

然后梦想开始变成全班前十，重点高中，

然后谈起哪个女生会变得遮遮掩掩，

然后深夜接起一个电话要被爸妈审问好久，

然后我们把我爱你你也爱我叫做幸福，

轰轰烈烈的去付出期许一场没有未来的梦，

然后分手了，痛不欲生，

许久之后，父母开始大方的问起，

你喜欢什么样的人，又或许是，

你该喜欢什么样子的人，

却觉得，不想爱了，不值得爱了，

顺其自然吧，遇到还好的那么就在一起吧，

父母不同意的，那么就分手吧，

父母介绍皆大欢喜的，那么就结婚吧，

那个深切爱过的人，现在是朋友，

亦或是陌生人也不再重要了，因为身边的不是她，

也骗自己死心不爱了不会期待了，

幸福变成了没有争吵，衣食无忧，

至于爱情，谁还分得清那是依赖习惯还是种感激，

到老了，你们也许还会见面，

也许会有心酸，只是不会有悸动，

你只记得，你爱过她，疯狂地爱过，

那么，回忆起这一辈子，

安逸幸福，真的觉得满足吗，

是我，我一定会遗憾，痛心疾首，

但是，我却一定会如此过这样的一生，

终于发现，有些事变成了理所当然时，突然没有了意义，

但无法后悔，因为重来一遍，还是会这样选择，没办法。

結果 (丹麥文) 1:

能爱的时候我们却不敢了。我记得小时候男生女生都叫好朋友，我记得小时候老师让我们手牵手是为了安全，我记得小时候每天都做着一夜长大的美梦，发下来的课本会一天两天就翻完，然后每天期待日子过得快一点再快一点，用铅笔写字的时候想要用钢笔，用钢笔的时候想要用圆珠笔，老师，科学家，医生，我们有大同小异的梦想，那时候，长大就是换了新的课本，新的教室，从哪一天起，不再想读完语文书上的每一篇课文，从哪一天起，男生跟女生会被起哄地推到一起，从哪一天起，父母告诉我们好好学习才是对的，而那种对于某个人的萌动，是错的，才明白，哦，这就是小时候想要的长大，然后梦想开始变成全班前十，重点高中，然后谈起哪个女生会变得遮遮掩掩，然后深夜接起一个电话要被爸妈审问好久，然后我们把我爱你你也爱我叫做幸福，轰轰烈烈的去付出期许一场没有未来的梦，然后分手了，痛不欲生，许久之后，父母开始大方的问起，你喜欢什么样的人，又或许是，你该喜欢什么样子的人，却觉得，不想爱了，不值得爱了，顺其自然吧，遇到还好的那么就在一起吧，父母不同意的，那么就分手吧，父母介绍皆大欢喜的，那么就结婚吧，De mennesker, der dybt elsket, er nu vennerEller fremmed er ikke længere vigtigt, fordi ikke omkring hende,Løgn dig selv at opgive kærlighed vil forvente,Lykke har ikke skændes, velnærede,Som for kærlighed, er der påpeger, at der afhængig af vane eller taknemmelighed,Gamle, du kan møde igen,Der kan være trist, men der er ingen dunke,Du kan huske, du elskede hende vildt forelsket,Så tilbage til livet,Nem lykke, du føler virkelig tilfreds,Jeg, beklager jeg nød,Dog vil jeg så nogensinde i sit liv,Endelig lært, at når noget bliver en selvfølge, uden betydning,Men ikke beklagelse, fordi igen og igen er ville du gøre det, ingen måde.

結果 (丹麥文) 3:

når du kan elske, men vi kan ikke.jeg kan huske, da drenge og piger gode venner,jeg kan huske, da den lærer, lad os hånd i hånd for at sikre,jeg kan huske, da hver dag gør natten lang drøm.send bøger, en dag, to dage efter omsætning.og hver dag ser frem til at leve en smule hurtigere og hurtigere.skrevet med blyant, når man vil bruge penjeg vil have en kuglepen med pen og blæk.lærere, forskere, læger, vi har de samme drømmepå det tidspunkt, voksede op i en ny lærebog, nye klasseværelse.fra hvilken dag, ønsker ikke at læse kinesisk bøger, hver tekst.fra hvilken dag, drenge piger er i at skubbe sammen.fra hvilken dag, forældre fortæller os, at lære det,som en person begynder, er forkert.forstår, at det er barn vil vokse op.og den drøm begynder klasse, før ti, central high school,så, om hvilke piger bliver skjult,så sent på aftenen med en telefon til at blive afhørt af forældre i lang tid.så vi siger, at jeg elsker dig, du også elsker mig, kaldes lykke,energisk at betale forventer ikke en drøm i fremtiden.og så slog op, og så trist, atefter lang tid, forældre og spurgte,kan du lide, hvad slags person, måske er det.du skal lide, hvad slags person,men det vil ikke elske, ikke værd at elske.lad naturen gå sin gang, møder er så sammen.forældre er ikke enig, så op, ogalle forældre er indført, så er gift!det er dybt elskede folk, nu er venner.eller fremmede, ikke længere er vigtigt, fordi den side er ikke hende.ikke narre dig selv. elsker ikke forventer.lykke er ikke at skændes, nok til at leve godt,med hensyn til kærlighed, der er delt, det er afhængige af vane er taknemmelig.gamle, du måske vil mødes.måske vil der være trist, bare ikke ved,kan du huske, at du elskede hende vildt.så, minder om det liv,let lykke, virkelig tilfreds?jeg vil være ked af, over,men jeg vil så det liv,fandt ud af, at nogle ting blev givet, da ingen betydning,men ikke fortryde, fordi det igen, på denne måde vil vælge, på ingen måde.