På lige før klokken 7 stod jeg op og<br>blev klar over, hvad der skal komme i dag<br>Er. Jeg sætter på min skoleuniform, h'be<br>og var, som i dag den første<br>skoledag er, af min host far (= Otosan)<br>i bil til Niihama Station.<br>Derfra er det, at jeg er på min egen<br>blev sat! På cykel 15 minutter<br>cyklus og så var jeg på Niihama Nishi<br>High School. Omkring mig var flere<br><br>Schuler sværtet på mig. Jeg præsenterede min<br>cykel og gik til min klasse. A<br>Han vidste, hvem jeg var og viste mig<br>min plads. Fra det tidspunkt,<br>Jeg højdepunktet af alle japanske skolebørn! Det<br>ikke længe og alle i min klasse<br>Jeg vidste, hvem jeg er, hvor jeg kom fra, og hvad jeg<br>Mine hobbyer.<br>Min første lærer kom til klassen. Det var den<br>Engelsk-Sensei (= lærer), hvilket er godt for mig<br>fordi min viden om japansk er begrænset.<br>Han bad mig om at komme frem og<br>for at præsentere hele klassen: "Watashi WA<br>Thomas til Imasu, Oustouria-Jin desu, Ju-Roku<br>Sai desu. "(= mit navn er Thomas, jeg er<br>Påske rigere, 16år gammel).<br><br>Min Sensei spurgte mig, hvad mine Hobbyer<br>og der var allerede det første lille problem:<br>Hvordan siger jeg på japansk, "Jeg kan lide musik"???<br>Så jeg spurgte min lærer, hvis jeg kunne tale engelsk<br>og han nikkede, hvad en Gliick.<br>"Jeg kan lide musik, 1 spille saxofon, kontrabas<br>(dobbelt bas) og jeg spiller en lille smule tastatur "var<br>følgende sætning. Min lærer takkede<br>med mig, føler jeg med ham og fra<br>Klasse jeg fik en runde af bifald.<br><br>Tv. Hvad de endnu ikke vidste var<br>mit lysebrunt hår, omkring 5 personer i min<br>Klassen angreb dem.<br>Det engelske sprog kan bruges af alle, men<br>næsten alle er for hånet til<br>hvilket er klart, som engelsk undervisning undervises<br>ikke som med os med at tale og skrive<br>men kun ved bogstav.<br>Efter skolen, hvad man skal gøre???<br><br>Forskellene mellem japanske skoler<br>og vores skoler er enorme!!!<br>Schiils stiller ikke spørgsmål. Den<br>Lektioner ser sådan ud: læreren<br>taler, at schulerne forbliver tavse og skriver<br>Med. Natiirlich der er også dem, der<br>kan lide at sparke i klassen, men kun<br>meget sjælden.<br><br>Et par andre scotilers spurgte mig, om jeg ikke kunne<br>en koncert med anhoren, som jeg også<br>og jeg var meget overrasket. Det kan allerede være<br>at Mozart blev født i Østrig<br>har været, men der er tusinder af<br>Mozart! Orkestret, der kun består af<br>Blæseinstrumenter, der består af mange<br>og en dreng, var bedre end<br>mange af Wiens Symfoniorkester.<br><br>Desuden er enhederne helt anderledes,<br>ikke som med os 50 min en enhed, nej:<br>Nogle gange 1 1/2 timer, undertiden 30 min.<br><br>Hvad der stadig var meget mærkeligt for mig er rengøring<br>tid, hvor skolebørnene rengør hele klassen<br><br>Sådan placerer du driveren korrekt...<br>Ankom til frokosttid. Alle fyrene af<br>klasse, i alt 8, samlet omkring<br>mig til at spise med mig, og så<br>mig på den mest præcise måde. Du har bemærket, at<br>at jeg er iført blå øjne, et mirakel flirt<br>Jeg spurgte hende, om hun aldrig havde set blå<br>øjne var deres svar: kun i<br><br>Hvad jeg lavet af det er: Jeg spurgte en<br>Mitschtilerin til at gå med mig til musiklærer,<br><br>som dirigenten er at sætte mig i efter-<br>Skole-Blas-band. Dette blev opnået<br><br>mig, hver mandag jeg spiller saxofon nu<br>med mange naturlige talenter, lad os se, om jeg<br>kan holde op.<br>Vejen hjem, der består af 15 min. cykling,<br>20 minutters togtur og igen 15 min. cykel<br>kørsel var ganske udmattende efter sådan en<br>Dag. Men jeg har gjort det, og jeg er glad<br>snart at hoppe ind i min knæ-høj seng.
正在翻譯中..
